Der er kun ganske få lejligheder tilbage i Vinding Gruppens to lejlighedskomplekser i Gartnerbyen. På bare én uge blev 75 % af lejlighederne i den ene bygning lejet ud. En attraktiv beliggenhed og en god pris er to væsentlige parametre.
Det gik rigtig stærkt, da Vinding Gruppen A/S i slutningen af januar påbegyndte udlejningen af yderligere 24 lejligheder i Gartnerbyen.
På bare én uge blev 75 % af boligerne lejet ud, og der er nu kun fem ledige lejligheder tilbage i bygningen. Det på trods af at lejlighederne først er indflytningsklare til maj.
”Det gik bare rigtig stærkt,” konstaterer Nhi Yen Nguyen, kommunikations- og marketingansvarlig i Vinding Gruppen A/S.
”Det er et tydeligt tegn på, at produktet kan bære det. Det er nogle fine lejligheder i et rigtigt fint område og til en meget rimelig pris.”
Succesfuld udlejning i efteråret
De 24 lejligheder er beliggende i den ene af Vinding Gruppens i alt to lejlighedskomplekser i Gartnerbyens Parkkvarter.
I efteråret indledte Vinding Gruppen udlejningen af 50 tilsvarende lejligheder i den første bygning, og også her gik det stærkt med 50 % af lejlighederne udlejet på bare én uge. Pt. er der kun én ledig lejlighed tilbage i dén bygning, fortæller Nhi Yen Nguyen.
”For begge bygninger gælder det, at det især er unge par og studerende, der flytter ind. I mange tilfælde par, der flytter sammen for første gang.”
De 50 lejligheder fra første runde er indflytningsklare per 1. marts.
Løbende fremvisning
Vinding Gruppens i alt 74 lejligheder i Gartnerbyen er alle to- eller treværelseslejligheder med enten egen altan eller terrasse i stuelejlighederne.
Toværelseslejlighederne er på 58 til 66 m2, mens treværelseslejlighederne er 73-78 m2. Samtlige lejligheder er med opvaskemaskine og gulvvarme, og der er klargjort til egen vaskemaskine og tørretumbler.
Priserne starter ved 6.150 kr. per måned, og der er løbende fremvisninger, som tager højde for de gældende coronarestriktioner, indtil de sidste lejligheder er udlejet. For yderligere info, kontakt venligst Vinding Gruppens ejendomsinspektør Thomas Friis Sørensen på tlf +45 23 83 99 87.
Læs mere på Vinding Gruppens Facebook-side: https://www.facebook.com/Vinding-Gruppen-Boligudlejning-105882264297834